Læs avisen online

Top 10 ting at lave i Prag

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


1. Drik en tjekkisk fadøl

Tjekkerne ser deres lokalt producerede øl som et nationalt klenodie. Mange rejsende spørger så ' Hvis tjekkisk øl er det bedste i verden, hvad er så det bedste øl i Tjekkiet?', og spørgsmålet er ikke så nemt at svare på. Den mest populære øl er Gambrinus, men det er ikke ensbetydende med, at det er den bedste. Kozel's Medium, en lys pilsner, vandt prisen som bedste tjekkiske øl i 2008, og er også kandidat til titlen. Mange lokale mener derimod at Pilsner Urquell, som vi også kender herhjemme, er den bedste af de tjekkiske.

 

Prag er hjemsted for en masse barer, der specialiserer sig i øl, så der er rig mulighed for at slukke tørsten og samtidig prøve et væld af forskellige øltyper. Prøv at besøge U Medvídků, U Černého vola, U Houdků, U Provaznice eller U Vejvodů.

 

Det Astronomiske Ur. Foto: Colourbox

2. Afkod et ur fra det 15. århundrede

Det Astronomiske Ur har trukket folk til siden 1410. Hver time samles tusinder af turister for at se urets lille trick, der foregår hver time mellem 9 og 21, og de 12 apostle kommer ud af urets to låger. Uret er en del af Prag Stare Mestos (den gamle bys) rådhus. Nedenunder apostlene gives tilskuerne en lektie i middelalderens moral.

 

Hvis man har forstand på stjernetegn kan uret være interessant, da det er udsmykket med indviklede stjernetegn og er grobund for gamle, okkulte mysterier på denne baggrund.

 

3. Deltag i Tjekkiets kunstbevægelse

DOX, et nyt kunstcenter åbnet i 2008, placerede Prag på verdenskortet over cutting-edge moderne kunst. Centrets første hit-udstilling hed 'Welcome to Capitalism. Centrets manifest er klart: "I dag, hvor flere og flere mennesker tænker faretruende ens, så har kunsten kapaciteten til at suspendere, selv for et øjeblik, vores indgroede vaner, og det er måske dens største værdi".

 

4. Se ind i fortidens ansigt

Man skal kigge op, når man går gennem Prags gader, for her kan man se levn fra middelalderen kigge tilbage. Helgener, gargoiler og guder er alle repræsenteret i Prag arkitektur, og særligt velrepræsenteret i  Staré Mêsto. En af de mest berømte udsmykninger findes på Charles Bridge, viser angiveligt den liderlige Sankt Roc, lige efter han har fået bidt testiklerne af af en hund sendt af gud.

 

5. Hør lokal musik

Der er rig mulighed for at høre lokal musik, når man er i Prag. Besøg blandt andet art deco teatret Akropolis, der lægger scene til avantgarde-, indie- og verdendsmusik. På Lucerna Music Bar kan man høre jazz og  blues på hverdage og på Vagon kan man høre rock og reggae.

 

Den Jødiske Kirkegård i Prag. Foto: Colourbox

6. Vis respekt for de døde

Gå en tur på den gamle Jødiske Kirkegård (Starý Židovský hřbitov) imellem marmor gravsten og sandsten og under skyggefulde træer. Den lille kirkegård er det sidste hvilested for omkring 100.000 mennesker og er en påmindelse om hvor lidt plads jødernes ghetto fik i Prag, der var omringet af en mur indtil sidst i 1700'erne. Et forbud mod at udvide kirkegården tvang jøderne til at begrave deres døde i lag, og nogle steder er der begravet op mod 12 afdøde på en gravplads.

 

7. Hop ud fra en bro

Fra juni til september er det muligt at bungeejumpe fra Zvikovské podhradí, en bro højt over Vltava-dalen.

 

8. Get the picture

Tjekkerne er mestre i fotokunst, og med fotografer som Josef Sudek og Jan Saudek har de gjort deres indtryk på verden. Men indtil videre har kunstarten ikke nydt stor opmærksomhed i hjemlandet, men det er ved at ændre sig. The Prague House of Photography mikser klassiske, moderne fotoer med lokale tendenser, Leica Gallery udstiller de bedste lokale fotografer, mens det franskklingende Galerie Fotografie Louvre (beliggnende indenfor i Café Louvre) byder på hyggelige omgivelser og spændende fotoer.

 

9. Vær anarkist i bylivet

Hvis man vil i byen i Prag, så skal man berede sig på anarki. Der er ikke meget sikkerhed eller politisk korrekthed ved at besøge en af de store klubber, hvor musikken dunker tinitus-indbydende højt, mens vodka-Red Bull ryger ned. Klubberne er massive, og fem etager er normalt. Det er faldefærdigt og fortryllende. Hvis man er til det mere hippe kan klubben også byde på det. Besøg Cross Club, der er rå og afslappet og fyldt med kunstnertyper - eller måske en kortfilmsfestival.


Hvis man er til det mere bizarre skal man besøge Újezd, der er et treetagers galehus, hvor støjrock og røgmaskine danner baggrund for et ungt publikum med dreadlocks, mens indretningen ligner noget fra en b-films gyser.

 

10. Spis på et værtshus

Efter alle øllene er det på tide at få noget i maven, før festen fortsætter. Heldigvis behøver man ikke forlade værtshuset for at få en bid mad. Menukortet kan byde på lokale delikatesser som koldrøget makrel, tatar på friturestegt toast, og meget mere. Det er måske ikke det sundeste måltid, men det er lokalt og udtryk for en stolt madkultur. Et par gode steder at prøve den lokale mad er Pivnice u Pivrnce, der serverer kødfyldte retter uden så mange dikkedarer. U Radnice er et andet bud, specielt hvis man rejser på budget, da maden serveres ved langborde og er utrolig billig. 

 

Kilde: Timeout.com

 

 

 




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?