Læs avisen online

Malta i fremgang trods rejsekrise

Krisen kradser, især i rejsebranchen. Dog oplever den lille østat i middelhavet solid fremgang af danske rejsende.



 

Nye tal fra Deloitte viser, at danskerne som konsekvens af den økonomiske krise især skærer ned på rejserne.

 

Dog ser man hos FolkeFerie.dk en helt modsat tendens. Rejsearrangøren oplever nemlig at forudbestillinger på rejser til Malta er steget med hele 30 procent i forhold til forrige år.

 

Direktør i FolkeFerie.dk, Martin Ebmark, giver følgende forklaring på den positive tendens:

 

- Mens der er finansiel uro i mange dele af Middelhavsområdet, ser rejsekunderne Malta som det sikre valg. Feriemålets gode ry har bredt sig, og vi satser endnu mere målrettet på Malta i 2012.

 

Tal fra Visit Malta viser tillige, at antallet af tilrejsende danskere er steget med hele 10.000 over de sidste to år. FolkeFerie.dk har som reaktion på de positive tal, netop gennemført en modernisering af selskabets Mellieha Holiday Centre på øen.

 

Selskabet introducerer endvidere et nyt rejsekoncept kaldet 'Ferie med mere mening'.

 

- Mange danske rejsekunder ønsker større fleksibilitet og totaloplevelser som en del af rejsen. Vi tilbyder derfor individuelle charterrejser til Malta uden begrænsninger i forhold til afrejsedage og flyselskab.

 

-Oveni det tilbyder vi i 2012 langt flere målrettede temarejser inden for fx sundhed, foto og yoga. På den nye type rejser er oplevelser, ny viden og inspiration før, under og efter rejsen samt networking-tilbud til gæsterne en del af konceptet, fortæller Martin Ebmark.

 

Kilde: FolkeFerie.dk 

 

 

 

  




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?