Fire unge mellem 16 0g 18 år blev under en overlevelsestur angrebet af to bjørne.
De fire unge var en del af en gruppe på syv, fra National Outdoor Leadership School, som var på tur i Alaskas for at træne overlevelse i naturen.
De fire unge var ved at krydse en flod, da en hunbjørn og hendes unge gik til angreb. De unge prøvede først at benytte de lærte teknikker i forhold til konfrontationer med bjørne, men uden succes.
De fire blev hårdt såret og måtte hentes med helikopter, to er fortsat i livsfare. De resterende unge i området samt friluftsinstruktører er blevet fløjet ud, mens politibetjente prøver at finde bjørnene.