Asiatiske kvinder har de reneste ører, men det er ikke på grund af vatpinde.
Diskussionen om hvorvidt det er sundt at rense sine ører med vatpinde har nået nye højder, og skal man tro verdens reneste ører, så skal man holde vatpindene langt væk fra sine ører.
For fem år siden besluttede den japanske regering at rensning af ører ikke længere skulle betragtes som en medicinsk procedure. Denne lovændring fik en hær af øreklinikker til at vokse frem, både i Tokyo og resten af Japen. Der finder flere hundrede af dens slags landet over.
- De kommer for at slappe af, fortæller Yoshimi Sasaki til cnn.com. Hun leder ’ørekæden’ Yamamoto Mimikaka-tens mange butikker.
- Det er så afslappende at tre ud af fire af vores kunder, der for det meste er mænd, falder i søvn under behandlingen, fortsætter hun.
De mange kunder betaler 150 kroner for en afslappende behandling, der efterlader deres ører rene og pæne.
En intim behandling
Det er en meget intim behandling, hvor kunden lægger sit hoved på behandleren, en ung kvindes, skød og får derefter dækket ansigtet med et håndklæde. Den unge kvinde tager så ’mimikaki’ frem – en ørerenser lavet af plast eller bambus, hvorefter hun renser kundens ører for voks og snavs og giver dem massage. Det er vigtig at behandleren ikke fjerner alt for meget voks, da det er med til at holde øret sundt.
- Ørekanalen yder en fantastisk beskyttelse. Det forhindrer snavs i at falde ind i øret, det smører øret, samtidig med at det forhindrer betændelse, siger øreekspert Andrew Sceats til cnn.com.
- Hvis man fjerner al voksen, bliver hjernen alarmeret og kroppen bliver straks instrueret i at producere mere.
Brug ikke vatpinde
Omvendt er det et problem med beskidte ører, hvor for meget ørevoks eller snavs kan lede til betændelse og nedsat hørelse.
Det frarådes desuden at bruge vatpinde til at rense ører, sådan som man typisk gør i Vesten. For det kan skubbe ørevoks og snavs længere ind i ørekanalen.
Og så melder historien desuden, at asiater generelt passer bedre på deres ører end andre.
- De sundeste ører, jeg nogensinde har set, har tilhørt asiatiske kvinder. For de har en lang tradition for at passe på deres ører, lyder det fra øreekspert Andrew Sceats.
Kilde: EB.dk