Læs avisen online

Test af rygskjolde: Undgå rygskader på skiferien

Rygskader er alvorlige og kan ende med lammelser. Et godt rygskjold kan redde dig på skiferien. Men det billigste beskytter ikke ordentligt, viser ny test.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Test af rygskjolde: Undgå rygskader på skiferien


Test af rygskjolde: Undgå rygskader på skiferien

Hvert år rejser flere end 400.000 danskere på skiferie. I 2010 kom 994 af dem hjem med brækkede knogler og andre alvorlige skader. Det viser tal fra SOS International, der rykker ud med hjælp, når skandinaver er kommet til skade på ferien.

»De to alvorligste skader er slag mod hovedet og ryggen. Hvis du falder uheldigt på ryggen, kan det give lammelser og skade nervebaner,« siger alarmdirektør Claus Eliassen.

Han er ansvarlig for SOS Internationals alarmcentral. 80 danskere kom alvorligt til skade med ryggen i skisæsonen fra januar til april 2010.

Motorcykelskjolde er bedst

Flere af dem kunne muligvis have undgået rygskaderne, hvis de havde kørt med rygskjold.

Forbrugerrådets blad, Tænk, har netop testet 10 rygskjolde til skiløbere og snowboardere.

Testen viste, at der er stor forskel på både pris og kvalitet.

Technopro Back Protector Pro koster 700 kroner og er testens billigste. Men testen viser, at den ikke beskytter ordentligt omkring skulderbladene.

Bløde rygskjolde beskytter godt

Sikkerheden er testet på et laboratorium, mens en række testpersoner har prøvet rygskjoldene og vurderet deres komfort.

Generelt foretrak testpersonerne rygskjolde, der bliver båret som veste, frem for dem, der sidder fast med stropper over skuldrene.

Testpersonerne syntes også, at pasformen er bedre på de skjolde, som er lavet af et blødere og mere bøjeligt materiale.

»Rygskjoldet skal være behageligt at løbe med. Hvis det er for panseragtigt, går det ud over bevægelsesfriheden, « siger Stine Müller og uddyber:

»Det er ligesom med cykelhjelmen. Hvis ikke den sidder godt, så tager man den ikke på.« Testen viser, at det bøjelige materiale kan beskytte lige så godt som hård plast.

Testvinderen er niveauer bedre

Testens vinder blev Poc Spine VPD Vest. Den giver den bedste beskyttelse og har ifølge testpersonerne den bedste pasform.

»Beskyttelse og komfort går hånd i hånd. Den er lige niveauet over alle andre,« siger Stine Müller.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?