Tolderne i Kastrup Lufthavn finder dagligt ulovlige og sære ting i de rejsendes rygsække og kufferter.
|
Koraller, konkylier og
krokodiller. Det er bare et
lille udsnit af de ting, tolderne
i Kastrup Lufthavn beslaglagde
fra hjemkomne danskere
i 2009.
»Det underligste, jeg har
oplevet, var en mand, som
havde 150 levende fugleedderkopper
i sin rygsæk.
Der blev jeg sgu godt nok
lidt forskrækket,« fortæller
Adnan Feim, der i otte år har
arbejder som tolder i Kastrup
Lufthavn.
I de otte år har han set
lidt af hvert komme ind over
grænserne til Danmark.
»Jeg kan huske, at der engang
var en mand, som havde
en levende slange svømmende
rundt i en kasse med vand
i sin kuffert. Det kan være de
mest utrolige ting, folk har
med i bagagen,« siger Adnan
Feim.
Ulovlige souvenirs beslaglagt i tolden i Kastrup Lufthavn
For det meste er det fødevarer
og andre mere almindelige
ting, som folk tager
ulovligt med hjem med fra
udlandsrejsen. Det kan være
alt fra fetaost, pølser og brød
til krydderier.
»De fleste af dem, vi tager
i tolden, har ikke været klar
over reglerne, og de bliver
tydeligt overraskede over, at
de har gjort noget forkert,«
siger Adnan Feim og fortsætter:
»Det er da ærgerligt, hvis
man har fundet en eller
anden fin souvenir på et
marked i Tyrkiet eller Thailand,
og det så ender med,
at man ikke kan få den med
hjem, fordi man ikke kender
reglerne. Man kan jo faktisk
godt få tilladelser til at få
nogle af de helt specielle
ting med sig hjem.«
Afdelingschef for smuglerikontrollen
i Skat i Kastrup
Lufthavn Gitte Plambek
gør ligeledes opmærksom
på, at man bør sætte sig ind
i reglerne, inden man tager
eksotiske souvenirs med sig
hjem i kufferten.
»Vi vil gerne informere
og vejlede hr. og fru. Jensen
om reglerne i stedet for at
give dem bøder, når de kommer
hjem fra ferie. Så vi kan
bruge tiden på de rigtige
banditter, som smugler stoffer
og våben,« siger hun.
Du kan læse mere om
reglerne i rejseguiden på
Skat.dk.
Ulovlige souvenirs beslaglagt i tolden i Kastrup Lufthavn