Der er netop nu og de næste ugers tid rigtige gode muligheder for at deltage i et originalt svensk krebsegilde. Se her hvordan et rigtigt krebsegilde fejres.
Nu starter sæsonen for en af Sveriges mest populære fester- krebsegildet. Så er du til friske krebs, snaps, papirhatte og drikkeviser så læs denne guide til den ærkesvenske kräftskiva – som krebsegilde hedder på originalsproget. Se også listen over steder i Sverige, hvor du kan deltage i festen.
Find billige ferieboliger i Sverige
Du behøver ikke at bo i Sverige for at få den helt særlige oplevelse, det er at deltage i et krebsegilde. Opfordringer fra Danmark har nemlig fået restauranter, kroer og hoteller i det sydlige og vestlige Sverige til at tilbyde krebsegilder til turister – og flere af stederne kan man oven i købet få lov til at være med til at få krebsefangsten på land.
|
Foto: Henrik Trygg, www.imagebank.sweden.se |
Til et krebsegilde pyntes der op med papirlygter, og deltagerne får farverige hatte og hagesmækker på, og netop en hagesmæk kan det være en god idé at bære, for kampen med de små skaldyr kan være en fedtet affære. Krebsene spises nemlig med hænderne, og det kræver en særlig teknik at få kødet ud af hale og klør.
SE OGSÅ:
Malmø Guiden
Krebsene koges i en lage af vand, salt og dild, men spises kolde, når de kommer på bordet. Som tilbehør kan serveres brød, knækbrøk og ost. Ved siden af maden er det en helt central del af traditionen med krebsegilderne, at man drikker snaps og synger snapseviser til måltidet – og sangene plejer at være med til at skabe en fantastisk stemning til krebsegilderne. Og skal det gå rigtigt til, så skal der en snaps til hver krebseklo, man spiser – så det kan blive endog meget ”hyggeligt” på en dejlig sensommeraften.
Traditionen med krebsegilder kan spores helt tilbage til middelalderen, men den form, som vi kender som krebsefesterne i august måned, går tilbage til 1800-tallet, hvor krebsemåltiderne blev populære i det svenske borgerskab. På grund af den intensive jagt på de svenske flodkrebs blev det i slutningen af 1800-tallet bestemt, at man først måtte fiske efter de små skaldyr efter den 8. august. På den måde blev krebsegilderne fastlagt til august måned, og selvom restriktionerne for længst er ophævet, og man i dag kan få krebs hele året, mener de fleste svenskere, at krebsegilderne hører til i august.
Der er netop nu og de næste ugers tid rigtige gode muligheder for at deltage i et originalt svensk krebsegilde. Ikke mindst i Syd- og Vestsverige er der mange gode muligheder for at deltage i en ægte svensk kräftskiva.
Restaurang Korrö i Linneryd - www.korro.se
Hotell Ekenäs i Sydkoster - www.sydkoster.se
Hotel Ullinge i Eksjö - www.gylleneutternhotelgroup.com
Klintakräftan i Köpingsvik på Öland - www.klintakraftan.com
Vallåsens Värdshus i Våxtorp - www.vallasensvardshus.se
Halenflotten - www.halenflotten.se
M/S Solkust i Oskarshamn - www.solkustturer.se
Varbergs fästning - www.hus13.se
Til Malmöfestivalen, som starter på fredag den 14. august indledes der altid med verdens største krebsegilde på Stortorget i Malmø. Se mere på www.malmofestivalen.se.