Mortens blog: Guld, heste og cowboyliv

BILLEDSERIE: Guld, heste og cowboyliv

Nedenfor ligger to canadiske bjælkehytter og soler sig i eftermiddagssolen. Nogle af de rødbrune, grå, plettede og kulsorte heste vandrer stille og roligt rundt i indhegningen midt på den jord der tilhører Big Bar Guest Ranch. Andre ligger helt fladt på jorden med nakken tilbage og slapper fuldstændigt af. Engang i mellem driver en eller anden kraft dem til at rulle rundt i støvet for bare efterfølgende at flade helt ud igen – de ser ud til at nyde livet herude i The Cariboos.

Den ene af de to bjælkehytter er Steen og Susans spartanske bolig. Steen og Susan er værtspar her på Big Bar, som det hedder til dagligt. Godt nok er deres hytte omkredset af et af de mange bjælkehegn der er på Big Bar, men hegnet omkring hytten er altid åbent, så hestene går helt op til verandaen og "klipper græsset", som Steen siger.

Begge hytter ligger på den selv samme skråning hvor jeg sidder og skriver dette, bare en anelse længere nede mod en lille sø der tilhører Big Bar. I søen ligger et par kanoer og et par pedalbåde gæster frit kan benytte, men det er nu ikke for at padle rundt i søen folk kommer – det er for at opleve den fantastiske natur fra hesteryg.

Camping

På en lille top, bare en 50 m. fra de to bjælkehytter, deler tre tipier et lille område med motorhomes. Har man lyst til at overnatte lidt primitivt og fantastisk hyggeligt er tipierne klart sagen. Campingpladsen er næsten så skrabet som den kan blive, og egentlige pladser er der vel knap tale om – det er sådan det skal være. Der er fine toilet og badeforhold, så man kan sagtens bo her i X antal dage. Der er som alle steder i Nordamerika campingbord med bænk plus et bålsted til hver "plads".

Der har faktisk engang været fire tipier, men den ene brændte ned, og tilbage står nu bålpladsen der var midte i den nedbrændte tipi samt sovepladserne, der er en lille forhøjning, simpelt lavet af træplader. Nu fungerer den nedbrændte tipi som fælles-bålplads for campinggæsterne, og som Steen siger:
- Jeg tror bare vi lader det være – folk kan jo li’ at samles der.

Autentisk spaghetti-western

Steens udtalelse rummer egentlig stemningen herude ca. 55 km fra nærmeste by, Clinton, der må ha’ max 1000 indbyggere, rigtig godt. Big Bar Guest Ranch er som taget ud af en autentisk spaghetti-western og den oplevelse kommer her for. En Leone spaghetti-western er egentlig ganske fjern fra begrebet autentisk, men jeg slår autentisk sammen spaghetti-western, da det indrammer Big Bar rigtig godt – tjek indgangsscenen til en Leone spaghetti-western, hvis I vil vide mere.

... jeg får lige øje på Karin der sidder på Sugar, en rolig lidt ældre hest, der har tjent Big Bar i nogle år nu. Hun og Sugar er på vej op ad Big Bar Mountain der ligger på modsat side af en lille dal. De, hun er sammen med Dave der er wrangler herude (ham vender jeg tilbage til) og Lou, der er pensioneret oberst. De er kommet op bag en lille bakketop, så jeg har ikke set dem før nu, og de er allerede på vej ind i skoven, op mod toppen af Big Bar Mountain.

Inden man rider ind den lille skov på vej op til toppen af Big Bar Mountain krydser man "hovedvejen". Det er faktisk den originale Cariboo Gold Rush Trail. Her kom de første guldgravere og lykkeriddere op til Cariboo for at finde guld, og nogen fandt faktisk guld heroppe. I dag kan man stadig finde guld i Fraser River..., og det er ikke overraskende blevet til en turistattraktion.

Udsigten over dalen ved Big Bar Guest Ranch.

Hvilke omgivelser

Big Bar Mountain er ikke så høj. Big Bar Guest Ranch ligger i ca. 1.000 m., så toppen af Big Bar Mountain er vel omk. 1.200 m. Fra toppen har man en fantastisk udsigt over Big Bar Guest Ranch og dalen på den anden side af Big Bar Mountain.

Mount Bowman ligger ca. 20 km herfra. Det er lidt over 2.200 m. højt og står majestætisk med sin grå golde top og skuer ud over The Cariboos. Fra ranchen er Mount Bowmans skaldede top ganske tydelig. I løbet af dagen skifter bjerget nærmest farve. Solen kaster som den bevæger sig hen over himlen, sine stråler, forskelligt på toppen, hvilket gør at farverne på Mount Bowman skifter i løbet af dagen – fra gold grå i skygge om morgen til orange farvet af aftensolen.

Jesmon Outlook ligger lige bag mig. Den er ikke så høj – jeg vil skyde på max 1.500 m. På toppen sidder en dame og spejder ud over området. Hun sidder deroppe alene med sin satellit-telefon og sin kikkert - hun skal slå alarm hvis hun ser en wild fire... Nogle jobs kræver mere end andre, og jeg er ikke helt sikker på hvor krævende, jeg synes dette job er... På den ene side er det rimeligt laid back, men at sidde deroppe alene hele sommeren, ville sgu knække mig?

30 bjørne

... har vi ikke set, men det er er blevet til 4 for Karin og bare én for mig ;O(. De to af dem, har vi set her i dalen, lige ved Big Bar. Karin har så set to ved Big Bar Lake.

De 30 bjørne kommer af at Steve, der lever af at udstoppe bjørne m.m., lige havde lige fået to sortbjørne ind ad døren. De lå på gulvet med kød og størknet blod, lige klar til at blive saltet. Man salter skindet for at få trække væske ud, og for at få pelsen til at sætte sig. På en hylde ved siden af hans arbejdsbord, lå vel omkring ca. 30 skind ventende på at blive til udstoppede bjørne.

Steen og jeg var på besøg, fordi Katrine Steves kone, der driver et lille værksted, hvor hun syer alt til westernlivet – bukser, veste, seletøj osv., lige skulle ha’ tjekket om Steen kunne passe den vest og de bukser hun er ved at lave til ham.

Next stop... ?

Vi må indse at der ikke kommer så mange børn herude, og Sofus haft brug for at være sammen med børn. Der har været en hollandsk familie herude med en pige på 5 år, og hun var vild med Sofus, og Sofus var vild med hende, så der stod det skrevet i neon: vi skal hen hvor der er børn.

Hvor vi lige beslutter os for, at tage hen, ved vi ikke endnu. Det bliver dog helt sikkert et sted for Sofus – legeplads og swimmingpool m.m. Det betyder flere turister, men ingen har endnu blæst med mel i munden, så her må jeg gi’ mig ;O).

BILLEDSERIE: Guld, heste og cowboyliv