Læs avisen online

Europas bedste rastepladser

Tyske og østrigske rastepladser er bedst i stor test, hvor italienske og franske dumper. Find de bedste og mest familievenlige rastepladser, inden turen går sydpå.



Europas bedste rastepladser

Når trætheden bag rattet har meldt sig hos far, og når det er tid til at bilen skal tankes op, vælger mange at blinke af ved en af Europas mange rastepladser for at strække benene, tanke bilen, få et måltid mad og nå på toilettet, inden turen går videre.

Et besøg på en rasteplads er langt fra ro og idyl.

Vil man være sikker på at undgå de værste af slagsen, er der imidlertid råd for det. FDMs tyske søsterorganisation, ADAC, har for 10. år i træk testet en række rastepladser og transportcentre i fem europæiske lande. 64 rastepladser, heraf de 39 i Tyskland er testet ud fra parametre som parkeringsmuligheder, sanitære forhold, familievenlighed, prisniveau, service og indkøbs- og spisemuligheder har ADAC bedømt de enkelte pladser.

Flere af de testede rastepladser ligger langs de store motorveje, som mange kører ad på vej på ferie. På den måde er ADACs test en fin oversigt at have ved hånden, når man kører på ferie.

En af de ting ADAC har lagt vægt på i testen er, hvor familievenlige de enkelte rastepladser er. Både i forhold til legeplads til børnene og til faciliteter, hvor familien kan nyde sin medbragte mad. For eksempel havde ingen af de italienske eller franske rastepladser picknick borde. I det hele taget ligger de to lande under niveau i forhold til både Tyskland og Østrig.

Især maden i Østrig får pæne ord med på vejen, mens selve testvinderen skal findes i Tyskland, hvor transportcentret Burghaslach på Autobahn A3 mellem Würzburg og Nürnberg i Bayern klarede sig bedst samlet set.

Find listen.FDM.dk




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?