Ferieliv.dk's brugere fortæller her, hvad man kan opleve på Sjælland og øerne.
Klik på kortet, og se ferietips om Danmark. Skriv også dit eget tip!
Lise Bille Rasmussen
- Det mest fantastiske sted i Danmark er på Møn, p.g.a.:
- Altid tæt på en strand
- Pragtfuld natur, bl.a. Møns Klint
- Geocenteret ved Møns Klint
- Liselund Park
- Vores spændende by Stege med masser af cafetilbud, bryggeri, spændende butikker og hyggelige gårdmiljøer.
Katja Maria Katzmann
- Danmark er fyldt med skønne perler, men jeg må sige at Dronningmølle er min. Det er et fantastisk sted med ren hygge. Der er en skøn strand som må symbolisere Danmark. Byen er hyggelig med den gamle jernbane og den gamle mølle.
Birgitte Nicolajsen
- Et skønt sted i Danmark er Skælskør. Det er på alle årstider en rigtig smuk by, og man kan nyde en tur rundt om noret og der er en skøn campingplads lige ved siden af, med en smuk udsigt.
Derudover er byen rigtig charmerende med sin havn, gågade osv. Derfor er det Skælskør jeg vil anbefale.
Kasper Ketelsen
Dejligheden, Bramsnæs
Hvis du en sommerdag mangler et sted at tage hen, bør du aflægge Dejligheden et besøg.
Dejligheden ligger ved Holbæk - nærmere bestemt Ejby, Bramsnæs. Det er et yderst smukt, fredeligt og stille sted, hvor man er omgivet af natur, stilhed og hvor man langsomt
kan glide ind i sig selv, og drømme sig væk til et sted, hvor kun fantasien sætter grænser.
Når man samtidig er ved Dejligheden, bør man gå ned i Ådalen, Kyndeløse (Nærmere bestemt 'Bakkerne'). Det er, som navnet siger, en dal der gemmer på flotte naturlandskaber og sjældne plante- samt dyrearter.
Når man træder ned ad grusstien, ned til selve dalen, bliver man samtidig opslugt af en følelse af, at træde tilbage i tiden - til dengang, hvor man kørte i hestevogne og levede af at dyrke kartofler på landet.
En å stræker sig igennem bakkerne og landskabet, og der er intet så flot som solens stråler, der glitrer i åens stille brusen.
Det mest interessante ved at gå en tur i ådalen (bakkerne) er, at selvom man får en følelse af indre ro og idyl, så virker stedet samtidig underligt mystisk. Man får en bestemt
følelse af, at bag de grønne blade og den tætte natur, gemmer der sig en mørkere historie. Og det gør der også.
Man bør undersøge historien 'Ejbymordet' før man tager afsted - en frygtelig historie, der tog sted nede i ådalen og som passer så skævt ind i de flotte omgivelser, at den bliver ekstra ubehagelig.
Historien tilføjer dog en interessant dimension, når man går en tur dernede i dag. En kold brise kan pludseligt ramme én i sommervarmen - og det bliver pludseligt spændende at gå på opdagelse dernede.
Tænk på fortidens historie. Og nyd den flotte natur og livet. Med til historien hører også, at man bør besøge
Rye Kirke, som ikke ligger langt derfra.
Gå en tur på kirkegården og besøge gravstedet, hvor de tre ligger begravet, efter mordene den kolde december aften 1842 - 'Ejbymordet'.
Det kan lyde en smule uhyggeligt, men er kun spændende i dag. Undersøg historien 'Ejbymordet' før i tager afsted.
At gå rundt i de omgivelser, man læser om i 'Ejbymordet' er interessant for både børn og voksne. Og selvfølgelig blot
en tur for naturens skyld. Der er en dertil hørende strand i ådalen, som også er et skønt sted at slå sig ned.
God tur - og husk kameraet!
Flere tips om Sjælland og øer