Læs på disse sider, hvad ferieliv.dk's brugere mener, at man skal opleve i Nordjylland.
Klik på kortet, og se ferietips om Danmark. Skriv også dit eget tip!
Rasmus Christensen
- Besøg midtthy fiskepark!
Det er alletiders sted hvis man er til put and take fiskeri. Klart det bedste sted i Danmark hvis man ønsker en mere intim og utrolig venlig atmosfære.
Mette Idziak
- Mit bedste ferietip om Danmark er Rold Skov i Nordjylland. Der ligger en kro der hedder Rold Storkro, og ved den ligger Rold skov, som har et tårn der hedder ”bjergetårnet”.
På kroen kan man holde et afslappet ferieophold, og samtidig nyde naturen i den fantastiske og storslåede natur i Rold Skov.
Inde midt i Rold Skov ligger tårnet så, der er afmærkede vandre stiger, og vil man op og nyde udsigten fra tårnet kan man kravle derop. Man skal dog ikke have tendens til at blive søsyg, da tårnet står og svajer en smule helt oppe.
Jesper Bach Bjerregaard
- Gå en rask vandre tur, fra Hobro imod Bremslev bakker. Nyd Danmarks smukkeste fjord (Mariager Fjord). Gå op til Bremslev bakker og nyd en kop kaffe med kage, imens du kigger på Danmarks måske flotteste udsigt. Gå derefter imod Hobro igen, og nyd sol nedgangen over fjorden. Det er en tur på små 10 kilometer,
men den vil ligge gemt i dit hjerte for evigt.
Er vejret godt, er der bademuligheder både i Hobro og Bremslev.
René Pedersen
- Det bedste sted at få en ordentlig kæmpe mega stor is er i Tversted i det blå ishus - billigt og du får meget for dine penge.
Lene Rødkjær Rishøj
- En oplevelse med lærdom for både børn og voksne.
Mariager Saltsyderi er klart et besøg værd.
En god historie omkring salt og dets oprindelse er en god lærdom at få.
Børn får deres eget saltvand således de selv kan syde deres salt som de efterfølgende får med hjem i et lille glas.
Sidst men ikke mindst er der mulighed for at prøve på egen krop hvordan det er at flyde stille rundt i saltvand med samme saltindhold svarende til det døde hav og det er så fantastisk at prøve. Så HUSK badetøj og håndklæde!
Flere tips om Nordjylland