Danskerne rejser rundt til verdens fjerneste egne, men en del bliver hjemme, da rationel eller irrationel frygt har taget over, og styrer deres rejselyst.
Find fly og hotel
Hjemvé
Mange børn oplever at have hjemvé, og denne følelse kan følge en hele livet. Det er følelsen af, ikke at have kontrol over det derhjemme, eller savn af det der nu ikke umiddelbart kan nåes.
Ind imellem kan det hjælpe, hvis man rejser med et følgeskab man er tryg ved, eller hvis den eller det man savner derhjemme, faktisk er med på rejsen.
Er følelsen af hjemvé meget slem, kan man få hjælp af en hypnoterapeut.
Flyskræk
Egentlig er denne type fobi irrationel, idet risikoen for at styrte ned med et fly er forsvindende lille. Risikoen for at styrte ned, skulle, sat i perspektiv, være mindre end bilulykker eller at blive kørt ned.
Lider man af en slem flyskræk, kan dette også afhjælpes med forskellige typer terapi.
Mistet bagage
Bagage, der ikke er kommet rigtigt afsted, er en kilde til frustration og kan gøre starten på en ferie til en rigtig dårlig oplevelse. Derfor er frygten for at miste bagagen undervejs, en frygt for mange.
Selvom de fleste selskaber forsøger at udvide sikkerheden omkring dette, vil der stadig forekomme mistet bagage.
En løsning på problemet, kan være hjemmefra at fordele ens tøj i flere kufferter, hvis man nu er flere der skal afsted. Mister man en kuffert, vil man på den måde stadig have en del af ens tøj, så man ikke er afhængig af at vente på forsikringspengene - hvis man da har tegnet en rejseforsikring, der dækker mistet bagage.
Frygt for sygdom
Rejser man ud i verden, kan man udsætte sig selv for sygdomme, der ikke normalt forekommer i Danmark. Derfor er det vigtigt at blive vaccineret mod de sygdomme, der kan være på den destination, man sætter sig for at besøge.
Det er vigtigt at følge med i de daglige nyheder, og undersøge sikkerheden på ens rejsemål, så man ved om det er sikkert at tage afsted. Her kan Udenrigsministeriets anbefalinger være en god kilde.
Frygt for dårlig rejseoplevelse
Mange ting kan gå galt undervejs til og fra destinationen. Overfyldte fly, for sent fremmøde, aflysninger, eller dårlig flymad, kan være årsager til at nogle overvejer at blive hjemme.
Disse ting kan der ikke gøres meget ved, og sker de, må man bide det i sig, og håbe på en god ferie, når man er kommet frem til destinationen.