Læs avisen online

Rejsende bliver bedre sikret

Regeringen vil udvide rejsegarantifonden til også at gælde flytransport og billeje. Forbrugerrådet vil have mere med.



Rejsende bliver bedre sikret

Rejsende, som har købt en flybillet eller lejet en bil i udlandet, skal fremover have udgifterne dækket af Rejsegarantifonden, hvis det selskab, der har solgt billetten, krakker.

Det fremgår af et nyt lovforslag, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt i høring. Hidtil har man kun været dækket, hvis man har købt en såkaldt pakkerejse. Det vil sige, at en flybillet og et hotelophold er købt sammen. For at få penge i fonden foreslås det, at der bliver lagt et bidrag på 20 kr. pr. flyrejse og pr. lejet bil i udlandet.

Samtidig forslår ministeriet, at det nuværende Pakkerejseankenævn bliver omdannet til et egentligt rejseankenævn, der både behandler klager over pakkerejser og flytransport mv. Forbrugerrådet hilser forbedringerne velkommen, men mener, at der stadig er for mange lufthuller i forslaget. Bl.a. mener Forbrugerrådet, at det er en mangel, at rejsegarantien ifølge forslaget kun dækker rejser, der er købt hos et flyselskab, som har kontor i Danmark.

Se også:
Se hvad feriegæster klager over på deres ferie
Find billige fly og hoteller her


»Med det øgede salg på internettet kan det være svært for forbrugerne at vide, om selskabet faktisk har et fysisk kontor i Danmark«, siger trafikpolitisk medarbejder Claus Jørgensen.

Forbrugerrådet mener også, at man skal tage bus-, tog- og færgebillettet til ind- og udland over en vis pris med, når man nu er i gang.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?