Er du i tvivl om, hvor ferien skal foregå, så kan numerologi hjælpe dig med at finde svaret.
|
Vores fødselsdato og navn påvirker vores liv. Ethvert menneske har udfra disse deres egen livsrytme, der kan tolkes ved hjælp af numerologi.
Analyser og eventuelle korrektioner i navneenergierne åbner op for muligheden for en følelse af at være en harmonisk del af helheden.
Samtidig er numerologi læren om alle tings afhængighed af hinanden, både i naturen og i menneskesjælen.
|
Hvis du vil vide hvor du skal rejse hen og hvornår, så send en mail til Luzy på rejser@sondagsavisen.dk
Husk at skrive dit fulde navn og fødselsdato.
Hver uge vælger redaktionen breve ud, som du kan finde svar på her på sektionen.
Læs om Luzy her
Kroppens energier og dit navns talværdier kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor ferien skal gå hen. Hvor du vil få mest ud af holde ferien? Ferieliv.dk satte sig for at teste, om numerologi kunne vise vejen.
- Man kan faktisk gå ind i hver enkelt måned og se, hvor det er bedst at rejse hen.
Sådan siger numerolog Lennore Luzy Bernadette fra Rønde, der hjælper Ferieliv.dks udsendte med at finde ud af, hvor rejsen skal gå hen i, hvis 2008 skulle byde på endnu en rejse.
Det begynder godt - jeg er en 7’er
Via de to første tal i min fødselsdato får jeg at vide, at jeg er en 7’er. 7’ere er rejselystne, søger nye græsgange, og 7’ere har generelt anderledes måder at se tingene på.
For uindviede kan det lyde mystisk, men dette tal skal Lennore Lucy Bernadette bruge for at finde frem til det allerbedste feriested for mig. Hun fortæller, at oplysningerne strømmer ud af et stykke papir, hun har liggende med mit navn, fødselsdato og årstal.
- Ved hjælp af navn og fødselsdato går jeg først ind og kigger på din grundenergi, fortæller Lennore Luzy Bernadette, hvorefter en længere forklaring følger, der inkluderer ordene diamantopstilling, livslinie og årstalsrækker, og som ender med mit numeroskop. Inden numerologen fortæller mig mit rejsemål, og hvornår det skal foregå, får jeg at vide, at jeg i december måned 2008 har en god penge-energi, så uventede penge vil komme til mig.
|
Og dommen er - et Peru-agtigt rejsemål
Og det passer fint, da jeg får dommen fra mine talværdier: Jeg skal gerne langt væk. Noget med kultur. Det skal være mere end sol- og badeferie. Det skal være en aha-oplevelse. Det skal være i december.
Jeg spørger numerologen, hvad der er galt med oktober og november.
- I november vil det gå rigtigt stærkt, da du har en roterende energi. Der vil være for meget gang i den. Rejser du i oktober, vil det blive en tung, ensformig og lidt kedelig ferie. Begge måneder vil ikke give dig det samme som i december.
Lennore Luzy Bernadette fortæller, at jeg netop i december står i en god energi, og at jeg bør bruge den til en ferie, hvor tingene vil gå op for mig. Jeg skal have en aha-ferie med uforudsete komponenter. Og endelig får jeg min destination.
- Jeg tænker Sydamerika. Jeg tænker noget Peru-agtigt, med masser af kultur, inkaer og indianere. Det skal være et anderledes sted, hvor du får inspiration og indsigt i andre ting. Vi kan jo holde ferier alt efter hvilken energi, vi står i, og at rejse til Sydamerika i december, det vil være supergodt for dig. Der vil du virkelig få noget ud af det, lyder den dejlige dom fra Lennore Luzy Bernadette.
|
Min kollega skal til Nordnorge, Nordsverige eller Nordfinland.
Anderledes forholder det sig med min kollega på ferieliv.dk, der også skal af have en feriedom af rejse-numerologen fra Rønde. Også hun får at vide, at hun har rigtigt gode energier i de resterende måneder af 2008, bedst i december. Men destinationen er noget nærmere end indianerjagt i Sydamerika.
- Hun skal nordpå. Nordnorge, Nordsverige eller Nordfinland. Gerne aktive naturoplevelser på en måde, så hun ser fantastisk smukke ting, men også udfordrer sig selv.
Jeg fortæller Lennore Luzy Bernadette, at min kollega vistnok ikke er naturmenneske, men mere til storbyer. Og det viser sig, at natur ikke skulle tages bogstaveligt.
- Jeg tror, hun kan lide udfordringer. Det er måske ikke naturen i sig selv, men det er de nye omgivelser, der vil tricke hende lidt, og herefter vil hun finde ud af nye ting omkring sig selv, slutter numerologen fra Rønde.